Citrusfrugter i hovedrollerne

 

I haven på Garden of lemons dyrker vi først og fremmest citron, appelsin og mandarin, men derudover har vi også kumquat, limequat og seneste skud i samlingen er citron-kaviar. Citron-kaviar kommer fra de australske regnskove i Queensland regionen. Frugten er cylindrisk 4-8 cm lang og lettere kurvet. Vi får se hvordan træet, der ikke har fået et kommercielt gennembrud udvikler sig hos os.

Alle de frugter bliver til juicer, marmelader, kompotter, pickles, saltede og sukker-siruppede udgaver af frugterne. Både skallen, saften og frugtkødet er i spil.

En morgen med et stort glas friskpresset appelsinjuice er vidunderligt – lige på og nemt, og lige nu er frugterne på deres absolutte højde hvor sødme og saftighed er i top, – så det er nu der skal produceres marmelader af mange slags til resten af året. Jeg har i flere år arbejdet på at finde min opskrift på en appelsinmarmelade, – og nu er den her. Jeg bruger både appelsin, mandarin og kumquat i marmeladen plus citronskal og citronsaft til at justere syrligheden og smagen. Intet vand er der i marmeladen. Marmeladerne er så kompakte i smag og struktur, at de fungerer perfekt som en kompot til ost og lignende.

Kumquats er meget fine at henkoge i en sukkerlage. Frugterne koges op kort tid over flere dage og ender med fuldstændigt at sukkerkonservere de små frugter. De er nu blanke og så fantastiske at bruge i desserter og chokolade. Se opskriften under konfiserede kumquats.

Derudover laver vi en citronmarmelade med kun citron og vanille i. Den skiller sig markant ud fra sin appelsinsøster med sine helt egne vel afbalancerede noter af citron og vanille  – en skøn mundfuld på et stykke ristetbrød om morgenen.

Citrusfrugter er ikke kun til det søde køkken. Vi bruger mange glas saltsyltede på refugiet. De er kendt i det nordafrikanske og mellemøstlige køkken og giver en af de fineste citronnoter til en ret. De er også generelt fantastiske i salater, hvor de giver et pift af fornem karat. Saltsyltede citroner.

Kig med på bloggen under “opskrifter”.

 

 

 

 

 

 

 

 



2 thoughts on “Citrusfrugter i hovedrollerne”

  • Hej Henrik.
    Først tusind tak for din dejlige mad i akvarel ugen med Annelise Pio . Jeg købte et glas citron marmelade med hjem, det er desværre allerede spist, det smagte fantastisk , nu vil jeg spørge om jeg kan få opskriften “ lokket” ud af dig,
    Kh. Birgit Kjærgaard

    • Hej Birgit. Hvor vidunderligt at høre. Jeg lægger opskriften op på bloggen én af de næste dage.
      Hilsen Henrik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *